Aktiviter

Justøy er en lille hyggelig ø tæt på Lillesand.

Øen er forbundet til fastlandet med bro og øen har fine veje.

Justøy er Aust-Agders næststørste ø og er 8,14 km². Øen er i stor grad præget af sommerturisme, men også en del fastboende.


Vejret er altid godt på Justøy.

Grundet øens placering syd for fjeldene, så er der næsten altid godt vejr på Justøy.

Lyder vejrudsigten for Sørlandet derfor på regn, så bliv på Justøy og nyd det gode vejr.


Kom tæt på den norske natur.

Sol, badning, fiske, vandre, cykle, sejle, eller bare nyde freden og læse en god bog.

Mulighederne er rigelige til enhver lejlighed.

Kun fantasien sætter grænser for de mange muligheder for aktiviter, enten fælles, eller for sig selv. Tæt ved hytten er der gode bademuligheder og flere steder på øen, kan der fiskes fra klipperne. Sørlandet er kendt som et fantastisk område at køre i, uanset om det er på cykel, i bil, eller på MC. Vil man vandre, er der mange steder i området med markerede ruter.


Hvad er en sommer uden et besøg i den berømte Dyrepark i Kristianssand, hvor de fantastiske dyr går rundt og hvor der er masser af forlystelser for børnene. Ikke mindst den kendte Kaptajn Sabeltand og Kardemommebyen, hvor historiens personer, går rundt og hilser på børnene. Dyreparken er under 20 min kørsel fra hytten.


Brekkestø.

Du må ikke besøge Justøy uden at besøge den lille romantiske havn Brekkestø.

Her kan du spise Norges største is i fred og ro og opleve hvorledes de små både, ligger til og handler forsyninger til bådturen. Det er en skøn oplevelse.


LIllesand.

Lillesand er en fantastisk romantisk by at besøge. De smukke gamle huse og det flotte og hyggelige havneområde, er bestemt et besøg værd. Uanset om det bare er for en is, eller en god middag på en af de romantiske restauranter.


Shopping.

Skal der shoppes, så er det nærliggende Sørlandssenter en god mulighed.

Et kæmpe område med både store og små butikker. Her kan gøres gode køb, eller blot handles ind af dagligvarer. Priserne er rimelige.


Udforsk Norge.

Norge er et utroligt flot land med meget flot natur.

Prøv f.eks. at køre en tur til Stavanger og gå en vandretur ud til Preikestolen.

Mangler du inspiration til oplevelser i Norge, kan visitnorway.dk anbefales.